Gry Krath Johansen
Gry er certificeret yogalærer og brænder for yoga som en praksis, der skaber forbindelse mellem krop og sind og hjælper os med at finde ro og nærvær, styrke og livskraft. Hendes mål er at give dig mulighed for at komme hjem til dig selv og at give dig et kærligt frirum fra negative tanker og følelser ved at være i nuet med din krop og dit åndedræt.
Gry er solidt funderet i yogafilosofien og elsker at dele ud af yogaens verdenssyn og livsprincipper, som giver nye vinkler på tanke- og handlemønstre og gør os i stand til at være i verden på en mere kærlig og gavnlig måde. Gry er også optaget af åndedrættet (prana) og inddrager gerne åndedrætsøvelser og mantraer i sin yogaundervisning.